Soldaternes Forventninger Til Krigen

Op gennem 1910’erne stiger spændingen mellem lande i Europa. Der havde ikke været krig mellem landene siden Napoleonskrigene, og der er sket en massiv udvikling inden for våbenteknologi.[1] Samtidig var der en voksende nationalisme og storheds følelse blandt alle flere af de store lande. Dette resulterede i at borgerne i alle landene var meget ivrige efter at skulle i krig. Det var intet problem at skulle rekruttere, mindreårige var ivrige nok til at lyve om deres alder.[2] Alle havde den opfattelse at krigen ville være vundet efter få uger, nogle var sågar bange for om krigen ville være ovre før de nåede frem til frontlinjen. Denne tankegang skyldtes en overvurdering af ens egne ressourcer, og en undervurdering af fjendens ressourcer. Ud over det var det første gang i historien at den slags våben blev brugt i krig, så der skulle bruges helt nye taktikker. Ingen havde forventet de kummerlige forhold der ville være ved frontlinjen, for det var aldrig blevet afprøvet før. Mange rekrutterede var unge der fandt mening med livet ved at kæmpe for nationen. Militær propaganda viste militæret som et sted hvor unge blev til mænd, et sted hvor disse ranglede børn kunne få bygget karakter og disciplin.[3]


Soldaternes konkrete oplevelser og forhold og levevilkår ved fronten og i skyttegravene

Soldaterne havde det hårdt, regnvejr der gjorde hele slagmarken til en stor suppedas af mudder og splintret træ, der var klar til at tage dig med i den kolde død.[4] Soldaterne ligger i gravene, det Franske infanteri var på vej tilbage. De kiggede på det grønne og flammende græs der bølgede i vinden. Ud af det blå dannedes der en grålig sky, der langsomt blev trukket af vinden mod fjenden. Fjenden begyndte at skyde helt sindssygt, men efter en halv times tid blev der stille. Infanteriet gik mod fjenden, og der lå de. Alt levende der havde indåndet gassen, var dødt. Dyr var kravlet ud af hullerne får at få luft, men luften var ikke bedre der. De ramte mænd havde kradset deres egne øjne ud i desperate forsøg på at få luft. Der fandtes intet andet end død og ødelæggelse i miles omkreds.[5]


De nye våbenteknologier og soldaternes oplevelser af dem.

Krigen bød på mange nye våbenteknologier, og derfor også ny krigsføring. Gas var aldrig før blevet brugt i krig, men i starten af krigen gør franskmændene for første gang brug af tåregas. Cirka et halvt år efter smider tyskerne det første krigsgas i form af kloringas.[6] Herefter bliver gasserne kun farligere. At skulle være klar på gas hele tiden var hårdt for soldaterne, for i lang tid var beskyttelse af gas næsten ikke muligt, det var først efter næsten halvandet års krig at tyskerne indførte reelle gasmasker Skydevåben ændrede sig også mere. Man gik fra at have haft kanon som lang tid at lade og som ikke var særligt præcise, til have kanoner som kunne skyde repetitivt, længere, mere præcist og med mere altødelæggende ammunition. I stedet for at have forladegevær, som tillod en god soldat at skyde det skud hver 20 sekunder, så havde man fået maskingevær.



Send feedback

Name:

E-mail:

Comment:




[1] (Tucker, Spencer C. “The Great War: 1914-1918”(1998))

[2] Teenage Tommie - BBC(2014) - ifølge wikipedia

[3] (19-09-2019)

[4] http://jakobhorn.dk/wp-content/uploads/2018/04/Chateauwood.jpg

[5] http://chemicalweapons.cenmag.org/

[6] “Greek Fire, Poison Arrows and Scorpion Bombs: Biological and Chemical Warfare in the Ancient World.” 2003)